| "Hvilket krav kan samfundet stille til kostskoler?"
- Spørgsmålet debatteret på Kostskolernes forenings efterårsmøde der er holdt på Jyderup Kollegium. Kostskolernes forening bestående af skolebestyrere og lærer har besøgt Jyderup Realskoles Kollegium, hvor foreningen holdt sit årlige efterårsmøde og 16 af de 19 tilsluttede foreninger deltog i mødet. De 150 deltagere blev budt velkommen af foreningens formand skolebestyrer Bent Jørgensen, Ringe, og der holdtes møde i en skolebestyrerfraktion og en lærerfraktion hvor kostskolernes problemer drøftedes ud fra emnet "Hvilket krav kan samfundet stille til kostskolerne i dag" Begejstring for Jyderup Efter dette formiddagsmøde spiste deltagerne på Jyderup Kollegium og efter spisningen gav skolebestyrer Peter Hehnel deltagerne en orientering om forholdene i Jyderup, og der var stor begejstring for Jyderup som alle efter en rundvisning berømmede. Senere besøgte deltagerne Birkegården i Viskinge, der er den sidste nyskabelse ved Jyderup Kollegium. Med stor interesse fulgte de mange gæster orienteringen om såvel kollegiet og Birkegården, og alle var enige om, at man virkelig havde fået noget værdifuldt med hjem. Der var også stor begejstring for Peter Hehnels orientering om, det gode forhold Kollegiet og dets børn har til Jyderups befolkning og foreningslivet hvor børnene deltager særdeles aktivt. Kostskolernes forhold Om eftermiddagen samledes man igen i Kollegiet spisesal hvor inspektør i Socialministeriet, Jørgen Hansen, der har fået til opgave at undersøge kostskolernes forhold, forelagde en foreløbig redegørelse fra sit besøg ved 9 kostskoler. Jørgen Hansen forventer i løbet af nogle måneder at have besøgt samtlige kostskoler. Inspektøren har i første omgang især rettet opmærksomheden på de skoler, der har været i pressens søgelys, samt i øvrigt de kostskoler, hvorom det måtte antages, at et betydeligt antal kostelever var henvist af børneværnet, som betalende elever. I redegørelsen hedder det bl.a. at kostskolernes personale består som regel udelukkende af seminarieuddannede lærere, hvis opgave det er primært at undervise i skolen og sekundært at føre tilsyn med eleverne i fritiden. Dette er et af kostskolernes største problem. Visse steder søger man problemet afhjulpet ved at ansætte socialpædagogisk personale ud over lærernormeringen. (I Jyderup har man to lærerfamilier boende blandt eleverne såvel på kollegiet, som på Birkegården) Det må ikke overses, at det sikkert i en række situationer kan være gavnligt for børn at søge deres konflikt løst indbyrdes uden voksen indblanding, hvilket de på kostskolerne ofte er henvist til, siger Jørgen Hansen videre. Og det er næppe tvivlsomt, at det er ligeså skadeligt at overdosere en pædagogisk indsats som at underdosere. Eleverne I rapporten hedder det videre, at de fleste af kostskolerne tilbyder et 10 klasse skoleforløb afsluttende med realeksamen. Dette indebærer, at eleverne i alderen variere fra 7 til 17-18 år. De yngste klasser er imidlertid som ofte tyndt besat, og det tyder således på, at den massive tilstrømning til kostskolerne sætter ind i 11-12 års alderen. Gennemsnitsalderen ligger på omkring 13-14 år. Det er kostskolens indstilling, at de ikke har kapacitet til at klare egentlige adfærdsproblemer, og almindeligvis optager de ikke elever, hvorom der foreligger oplysninger om psykisk afvigelser. Skulle en sådan optagelse alligevel finde sted og vanskelighederne vise sig for store, er det reglen, at barnet enten hjemsendes eller henvises til anden institution. Alle kostskoler gennemføre en relativ respektiv disciplin og eleverne er bekendt med, at grove overtrædelser af gældende regler og bestemmelser medfører bortvisning. Denne faktor har tilsyneladende en god præventiv virkning, hvilket bl.a. er et udtryk for, at eleverne er glade for at være på skolen. Det er i det hele taget min opfattelse, siger Jørgen Hansen videre, at elever er glade for at være på kostskole. De er ikke uden kritik af visse forhold, men de virker modne og saglige i deres vurdering, og jeg har ikke oplevet en eneste kostskoleelev, der betragtede sit ophold på skolen generelt negativt og således kunne tænke sig at flytte til anden institution. Årsagen til dette positive forhold har mange aspekter, og jeg kan her pege på et par mere fremtrædende 1. Eleverne oplever kostskolen som et tilbud, hvis udnyttelse i høj grad er afhængig af deres egen indsats. Kun et fåtal oplever at være fjernet fra hjemmet og anbragt indtrædende. 2. Der er gode muligheder for at etablere kammeratskabsforhold og at udfolde sig i disse på en langt mere meningsfyldt måde end der normalt er mulighed for hos børn. 3. Der er et godt forhold mellem kostskolens lærere og dens elever. "Lærerhadet" som man engang imellem møder i følge med skoletræthed, forskellige udskejelser m.v., har jeg ikke mødt på kostskolerne. 4. Kostskolerne er små skoler, og den fremmedgjorthed der i stigende omgang karakteriserer de store folkeskoler optræder ikke her. Jeg har bedt mange af børnene sammenligne deres tidligere folkeskole med deres nuværende kostskole, og da samstemmigt fået understreget betydningen af det mindre og mere overskuelige miljø. 5. Klassekvotienterne på kostskolerne er små (i sammenligning med folkeskolen) Dette opleves af eleverne som noget positivt, vel dets fordi lærerne har mere tid til at tage sig af den enkelte elev, og dels fordi der er mulighed for bedre gruppestrukturer. Som helhed må det altså konstateres, at eleverne er velmotiverede og glade for deres kostskoleophold, siger Jørgen Hansen i sin rapport. Videre hedder det, at når kostskolerne vælges som hjælpeforanstaltning i stede for børneforsorgens egentlige institutioner (her skolehjem) , må forklaringen dels søges i det beklagelige faktum, at en institutionsanbringelse under forsorgen i almindelighed netop betragtes som en anbringelse og ikke som et tilbud, og derfor viger mange forældre forståeligt nok tilbage for denne mulighed. Der kan således være mange grunde til, at kostskolen er en mere populær anbringelsesform end skolehjemmene, og det bør nok ikke nægtes, at i alt fald nogle af de forhold, der karakteriserer kostskolerne også er kvalitative. Tilsynet I den konklusion Jørgen Hansen lægger op i sin rapport hedder det bl.a. at børneværnenes anvendelse af kostskoler som døgnanbringelsessteder i høj grad mere synes karakterisere en økonomisk praksis, end den karakterisere de børn der henvises. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem børneværn og problembørn, når det gælder kostskoleklientellet. Der har tidligere ikke været ført en tilfredsstillende tilsyn med kostskolerne udover det tilsyn undervisningsministeriet udøver i forbindelse med undervisningen. I følge børne- og ungdomsforsorgsloven - er såvel de lokale børneværn som socialstyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med døgninstitutioner, men det vil nok være at foretrække, om det samlede tilsyn pålægges én instans. Da undervisningsministeriet er den godkendte instans, må det forekommer naturligt, om det samlede tilsyn blev overdraget dette ministerium, slutter Jørgen Hansen sin foreløbig rapport1 |